Ups

En travl hverdag kan af og til betyde enkelte uregelmæssigheder i forhold til den oprindelige plan.

Her kommer et par billeder af nogen fra denne sommer.

 

Sommeren startede vådt, og Flemming måtte sande at den nye fine mejetærsker var god til at finde de bløde pletter i markerne.

Som om det ikke var nok gik der ikke så længe inden Falck måtte yde en helt anderledes hjælp - da hjulet faldt af... :(

Kristian ville ikke stå tilbage for faderens bedrifter og viser her hvordan 8160'eren også kan grave sig ned til Falcks arbejdsdybde...

Det bløde føre var heller ikke en udpræget fordel ved hjemkørslen af wrap-baller, her forsvandt jorden under vognen for Marius...

Nu er det jo ikke alle fejl og uheld der kan forklares med den våde sommer, nedenstående billeder viser hvad der sker når man ikke for drejet før forhjulet er nede i grøften...

Denne traktor ligner ret meget den jeg har kørt det meste af sommeren

Og det er da vist heller ikke nogen hemmelighed at det var mig selv der lavede denne lidt dårlige parkering

Her til sidst er det værd at notere sig at der ikke er sket uoprettelig materiel skade som følge af disse uheld...

De fleste skader har heldigvis kun ramt førerens stolthed ;)