Flere billeder af huset

Så smeltede sneen og det blev tid til at gå en tur omkring huset igen.

Nu ved vi så hvad der gemte sig under sneen, det kan med lidt god vilje kaldes en græsplæne.

Der går dog nok et par måneder inden forhandlingerne med mulvarpen om brugsretten er bragt i orden.

 

Stuen er blevet udstyret med to sofaer, så nu er det muligt at slænge sig foran fjernsynet med de to kanaler.

 

Det lykkedes mig at få opstøvet nogen juletræslys, så der kunne komme lidt gang i de fine lysestager.

Der er gardiner på vej... mere om dem når de er sat op